
På de varme sommerdage på landet vil man bare have noget let, og frem for alt noget hvor man ikke behøver at stå ved komfuret mens solen skinner. Denne skinke, kogt i vin for smagens skyld, er sådan en ret.
Tilberedning: 2 timer, heraf 1½ times kogetid + tid til afkøling. til 6-8 portioner. Retten er fryseegnet
# Ingredienser
1½ kg let røget skinke uden svær
1 gulerod
1 løg
10 hvide peberkorn
1 laurbærblad
1 flaske tør, hvidvin
½ l vand
Serveres med nye kartofler eller kartoffelsalat og kogte grønsager, f.eks. sukkerærter, voksbønner eller haricots verts, små spæde porrer eller sommerløg.

* Tilberedning
1 Skyl skinken og puds den.
Stik et stegetermometer i så spidsen sidder midt i den tykkeste del.
Hele røret bør være inde.
2 Rens gulerod og løg og skær dem i stykker og kog det sammen med krydderier,
vin og vand.
Læg skinken i den kogende lage, som bør dække skinken.
3 Lad kødet simre, men ikke koge, under låg til termometret viser 75°C, cirka 1½ time.
Lad skinken afkøle i lagen og tag den derefter op.
Skær den i fine, tynde skiver og server.
TIPS
Smid ikke kogevandet væk, men gem det og anvend-det til at spæde og
sætte smag på supper, stuvninger og sovse med.
Opdateret: 04/09/2026