Vildtgryde med kantareller

 

Vildtgryde med kantareller 

 

Lad naturens egne råvarer give denne vildtgryde den rette smag. Med små milde enebær giver du en nuanceret smag til vildtkødet, og med kantareller og rødvinssovs i gryden bliver det en kulinarisk fuldtræffer.

Tilberedningstid: 1½ time, heraf 1 time til kogning. 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

500 g vildtkød i terninger eller strimler, se tips

2 spsk smør eller margarine

3 dl rødvin (evt vand)

bouillon-ekstrakt med kødsmag

2 spsk enebær

12 små løg

1 dåse kantareller eller 1 l friske

1½-2 dl piskefløde

1 spsk hvedemel

½ tsk sort peber

1-2 tsk soya

 

Serveringsforslag:

Kogte kartofler, dampede gulerødder med smør og hakket persille.

 

Vildtgryde med kantareller

 

* Tilberedning

1 Tag kødet frem 30 min inden det skal bruges, så det bliver lidt tempereret.

Brun halvdelen af fedtstoffet i en stegepande til det er godt brunt, kom kødet i lidt ad gangen og brun det over det hele.

 

2 Kom kødet over i en gryde.

Tilsæt vin og bouillonekstrakt og lad kødet simre under låg i 30 min.

Tilsæt enebærrene. Pil løgene, lad kantarellerne dryppe godt af og hak løg og svampe groft.

 

3 Svits løg og svampe i stegepanden i resten af fedtstoffet til det er svagt gyldent.

Kom løg og svampe i gryden og kog i yderligere 30 min.

Mærk om kødet er mørt, ellers skal det koge lidt mere.

 

4 Rør fløde og hvedemel sammen til en klumpfri jævning.

Hæld den i gryden under omrøring og lad det koge 5-10 min mere.

Kværn sort peber over og tilsæt soya. Smag til og servér.

 

TIPS

Bruger du friske kantareller, skal de skylles.

Skrab dem blot rene med en lille urtekniv eller børst dem let med en bagepensel.

Som vildtkød kan bruges fx hare, elg, rensdyr, hjort, rådyr, vildsvin eller mager okse.

 


 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 30/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙