I Italien siges det, at der findes lige så mange slags pasta som dage på året. Hver region har sine favoritter og pastatyperne varierer. Her serveres farfalle, "sommerfugle", med skinke- og svampesovs til.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
4 portioner:
½ l rensede kantareller eller 1 dåse konserverede
2 spsk olivenolie, smør eller margarine
200 g let røget skinke
250 g frosne ærter
1½ dl piskefløde
3 spsk reven parmesanost
salt og peber
250 g sommerfugle-pasta
Serveres med reven parmesanost og sort peber fra kværn.

* Tilberedning
1 Lad de konserverede kantareller dryppe godt af. Del svampene i mindre stykker.
Varm fedtstoffet og svits svampene nogle minutter.
2 Skær skinken i strimler, kom dem i gryden og svits nogle minutter.
Tilsæt ærter og spæd med fløde.
Lad det koge op og simre 2-3 min.
Smag til med reven parmesanost, salt og peber.
3 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Hæld den i et dørslag og lad den dryppe godt af.
4 Kom pastaen i en varm skål, tilsæt sovsen og bland det hele forsigtigt.
Server med det samme.
TIPS
Lidt olie i kogevandet gør pastaen mere glansfuld og forhindrer den i at klæbe sammen.
I stedet for kantareller kan du anvende andre svampe f.eks. champignoner.
Opdateret: 20/09/2026