
Thailandske, tynde omeletter fyldt med flæsk, grønsager samt fremmede, spændende krydderier, Noget for dig, der synes det er dejligt at stå ved komfuret og gerne vil bruge lidt tid på det.
Tilberedning: 1 time, heraf 15 min i ovnen. 4 portioner
# Ingredienser
4 æg
5 spsk vand
2-3 spsk olie
smør eller margarine til fadet
røde og grønne peberfrugter i strimler til pynt
Fyld:
1 løg
200 g kogeflæsk uden svær
1 pk blandede grønsager, gerne frosne
1 spsk fish sauce
1-2 tsk karrypasta
2 tsk sukker
2 spsk ketchup
Serveres med løse ris, f.eks. jasminris og soya.

* Tilberedning
Pisk æg og vand sammen med en gaffel, så de lange æggehvidetråde brydes.
Løft i massen så går det hurtigt.
Steg 8-12 tynde omeletter i en lille stegepande.
Brug ca ½ tsk olie til hver omelet og lad massen stivne over svag varme uden at få nogen farve.
Læg omeletterne ved siden af hinanden på smørrebrødspapir.
Pil og hak løget meget fint.
Skær flæsket i terninger og kør dem i en køkkenmaskine til en grov fars.
Tø grønsagerne og hak dem groft.
Varm resten af olien i en wokgryde eller stor stegepande.
Kom løget i, lad det svitse nogle min, tilsæt kød og svits i yderligere 1 min.
Rør ofte i det.
Tilsæt grønsagerne og fortsæt med at svitse i 1-2 min.
Smag til med fish sauce, karrypasta, sukker og ketchup.
Fordel fyldet på de tynde omeletter, buk kanterne ind og rul dem sammen til "dolmere".
Smør et ovnfast fad og læg dolmerne i fadet med sammenføjningen nedad.
Dæk fadet med stanniol og varm det på nederste rille ved 175 °C i 15 min.
Pynt med peberfrugt i strimler.
Opdateret: 26/08/2026