Tournedos med gorgonzolasovs

 

Tournedos med gorgonzolasovs

 

Lav oksefilet på italiensk. Det eneste, du skal gøre, er at fylde fileterne med gorgonzolaost. Hvis du også tilsætter lidt ost til sovsen, får du en oksefilet, der er i en klasse for sig.

Tilberedningstid: 30 min. til 4 portioner

 

# Ingredienser

4 skiver oksemørbrad á 3-4 cm.

200 g gorgonzola

salt og peber

½ dl tør sherry

4 dl creme fraiche

1 oksebouillonterning

½ tsk kinesisk soja

 

Serveringsforslag:

Råstegte kartofler eller pommes frites og hele tomater stegt i ovnen.

 

Tournedos med gorgonzolasovs

 

* Tilberedning

Skær en lomme i hver tournedos og kom en skive gorgonzola i hver.

Strø lidt peber på tournedoserne.

Bind evt. et stykke kødsnor om.

Steg dem ved stærk varme i ca. 3 min på hver side i en stegepande.

Salt dem let.

 

Tag kødet væk fra stegepanden og pisk stegeskyen med sherry, creme fraiche

og ca. 4 spsk gorgonzola.

Tilsæt bouillonterning og soja. Lad sovsen koge sammen.

Smag til med salt og peber.

 

Læg kødet på varme tallerkner og server sovsen til.

 

TIPS

Steg først kødstykkerne på stærk varme, så der dannes en skorpe.

Skru derefter ned for varmen og prøv at stikke i kødet med en kødnål.

Kødsaftens farve svarer til farven på kødet.

 

Smag sovsen til med lidt finthakket persille eller kørvel.

Begge dele har en frisk smag og egner sig godt til sovs.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 05/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙