Torsk med oregano

Torsk med oregano

 

Torsk er en meget taknemmelig råvare, der gør sig udmærket i forskellige sammenhænge. Her krydres den med oregano og spansk peber. Enkelt og godt.

Tilberedning: 45 min, heraf 15-20 min i ovnen

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

4 torskefileter, ca 800 g

3 spsk smør eller margarine

3 spsk frisk eller 1½ spsk tørret oregano

½ spsk fint strimlet spansk peber

1 tsk salt

hvid peber

evt fiskebouillon

2 spsk hakket persille

1 citron

 

Server torsken med løse ris eller kartofler, citronskiver og en grøn salat.

 

Torsk med oregano

 

* Tilberedning

Smør et ildfast fad og læg torskefileterne i.

Skyl den friske oregano og hak den fint.

Skær den spanske peber i fine strimler.

 

Smelt fedtstoffet og tilsæt oregano, salt, peber og spansk peber.

Hæld urtesmørret over fileterne.

 

Steg fisken i ovnen i 15-20 min ved 175°C.

Spæd evt med fiskebouillon.

 

Hak persillen fint og skær citronen i skiver.

Tag fisken ud af ovnen og drys persillen over.

Pynt med citronskiver eller server dem ved siden af.

 

TIPS

Du kan bruge sej, hellefisk eller anden fisk i stedet for torsk

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 22/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙