Pølser er en taknemmelig råvare, som altid kan varieres. Her fylder du nogle almindelige frokostpølser med et lækkert fyld af blandt andet tomat, løg og timian.
Tilberedningstid: 30 min, heraf 20 min i ovnen. til 4 portioner
# Ingredienser
1 hvidkålshoved, ca ¾ kg
2 tsk salt per l vand
4 pølser, f.eks. frokostpølser
3 små løg
1 dl mælk
½ dl piskefløde
½ dl tomatpuré
1 spsk timian
sort peber
paprika
Serveringsforslag:
Kartofler eller løse ris. Revne gulerødder passer også fint til.

* Tilberedning
1 Rens hvidkålen og skær den i strimler.
Kom strimlerne i en gryde med letsaltet vand.
Lad kålen koge mør ved svag varme og under låg i ca 10-20 min.
Stik i den med en gaffel, og mærk om den er mør.
2 Tør pølserne og giv dem et snit på langs. Læg dem i et ildfast fad.
3 Skræl løgene og hak dem fint.
Bland mælk, piskefløde, tomatpuré og krydderier.
4 Fyld pølserne med de hakkede løg og hæld tomatsovsen over.
5 Steg pølserne ved 225°C til de har fået lidt farve og er gennemstegte.
6 Tag kålen op og lad den dryppe af . Server den til pølserne.
TIPS
Det er bedst at lave denne ret, når kålen er ny og mild i smagen.
Kan du lide hvidløg, kan du presse et fed hvidløg ned i tomatsovsen.
Opdateret: 09/09/2026