Sydamerikanske frikadeller

 

Sydamerikanske frikadeller 

Frikadeller er ikke nogen dansk opfindelse. Selv om »mors frikadeller er de bedste« så prøv alligevel denne variant med paprika, chilipeber og kokos.

Tilberedningstid: 30 min. Frikadellerne er fryseegnede

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

2 spsk rasp

4 spsk mælk

1 løg

1 grøn peberfrugt

400 g hakket kalv og flæsk

salt og sort peber

lidt chilipulver

1 dl kokosmel

3 spsk fint hakket persille

2 spsk tomatpuré

3 spsk olie

 

Serveres med hvidkåls- og appelsinsalat samt bagte kartofler med en klat smør.

 

Sydamerikanske frikadeller

 

* Tilberedning

1 Lad raspen bløde op i mælken. Pil løget og hak det fint.

Rens peberfrugten for stilk og kerner og hak den meget fint.

 

2 Arbejd farsen lind i en skål sammen med krydderierne.

Bland løg, peberfrugt samt ¾ af kokosmelet i farsen.

Tilsæt persille, tomatpuré og den opblødte rasp.

 

3 Form 12 frikadeller af farsen og rul dem i resten af kokosmelet.

Det er lettere at forme frikadellerne, hvis du fugter hænderne med koldt vand.

 

4 Varm olien i en stegepande.

Kom kødbollerne i og brun dem hele vejen rundt. Ryst panden nu og da.

Dæmp varmen og lad dem efterstege i ca 10 min.

 

TIPS

Frikadellerne kan også steges i ovnen.

Læg dem i et smurt ovnfast fad og steg dem

på midterste rille ved 200°C i ca 20 min.

Vend frikadellerne undervejs, så de bliver jævnt brunede.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 12/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙