Svinemørbrad med svesker

 

Svinemørbrad med svesker 

 

Ved hjælp af svesker, der har trukket i lidt vin, kan du få svinemørbrad til at blive en virkelig smagsoplevelse. Til 4 portioner.

Tilberedningstid: 40 min, heraf 20 min i ovnen samt 1-2 timer til iblødlægning af svesker.

 

# Ingredienser

75 g svesker med sten

1½ dl tør hvidvin

600 g svinemørbrad

2 spsk smør eller margarine

½ tsk salt

sort peber

3 dl piskefløde

 

Serveringsforslag:

Kogte kartofler eller kartoffelgratin.

 

Svinemørbrad med svesker

 

* Tilberedning

Læg sveskerne i blød i hvidvinen i 1-2 timer.

Kog dem derefter i vinen og lad dem koge til de er blevet møre.

Tag stenene ud.

 

Brun kødet i fedtstoffet. Det skal ikke steges færdigt, blot brunes.

 

Tag kødet op og krydr med salt og peber.

Lav nogle snit i kødet med ca 2 cm mellemrum.

 

Læg kødet i et ovnfast fad og stik svesker ned i snittene.

Bliver der svesker til overs, lægges de ved siden af kødet i fadet.

 

Kom vin og fløde i en gryde og kog det i 5-6 min.

Hæld det derefter i fadet og steg retten i ovnen i ca 20 min ved 225°C.

 

TIPS

Det er en velegnet ret at byde gæsterne på, da den kan forberedes frem til stegningen i ovnen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 31/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙