Svinemørbrad med stuvet grønkål

 

Svinemørbrad med stuvet grønkål

 

Dejlig fin mørbrad serveret sammen med flødestuvet grønkål bliver til rigtig festmad. Den fine smag forhøjer du yderligere ved at tilsætte nyreven muskatnød til kålen, det giver en fin smagsbrydning.

Tilberedningstid: 30 min. Til 4 portioner.

 

# Ingredienser

500 g svinemørbrad

2 spsk olie

salt og groft kværnet sort peber

1 pk frossen grønkål, 500 g

2 spsk smør eller margarine

3 spsk hvedemel

1½-2 dl piskefløde

½ bouillonterning grønsag

½ tsk reven muskatnød

hvid peber

 

Serveres med brasede eller råstegte kartofler.

 

Svinemørbrad med stuvet grønkål

 

* Tilberedning

Skær kødet i 12 stykker, læg dem i en skål og tilsæt olie, salt og peber.

Lad grønkålen dryppe af, men gem væden.

 

Kom grønkålen i en tykbundet gryde, tilsæt fedtstof og hvedemel og

varm under omrøring.

Rør fløde og bouillonterning i og lad stuvningen koge op.

Kog stuvningen 2 min under låg.

Rør godt i den hele tiden og spæd med grønkålsvæden, hvis stuvningen bliver for tyk.

Smag til med muskatnød, salt og hvid peber.

 

Tag kødet op af marinaden og

steg eller grill det til det har fået farve på begge sider, ca 5 min i alt.

 

Server mørbraden med grønkålsstuvningen.

 

TIPS

Dybfrossen grønkål er en meget anvendelig grønsag med en høj næringsværdi.

Smagen er lidt mere sød, når kålen har været frosset.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 04/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙