Oriental Fruit Sauce er en krydret frugtsovs med en svag smag af vineddike. Sammen med fløde, karry, revet æble og korender bliver det en spændende sovs, der passer fint til grillet kød.
Tilberedningstid: ca 30 min. til 4 portioner
# Ingredienser
4 tykke svinekoteletter, ca 600 g
1 spsk olie eller grillolie
1 lille løg
1 grønt æble med fast frugtkød
½ dl korender eller rosiner
1 spsk smør eller margarine
1 tsk karry
½-¾ dl Oriental Fruit Sauce eller HP-Sauce med karry
1½ dl piskefløde
½ tsk salt
Serveres med stegte bananer, løse ris, grønne bønner og citronbåde.

* Tilberedning
1 Læg koteletterne på et skærebræt og skær nogle snit i kanten med 1½ cm mellemrum.
Pensl koteletterne med olie.
2 Pil løget og hak det fint.
Skræl æblet og skær det i grove strimler.
3 Varm fedtstoffet i en gryde, tilsæt karry og løg og svits det i 2 min over svag varme.
Tilsæt æblestrimler, Oriental Fruit Sauce samt fløde.
Lad sovsen simre under låg i 4-5 min.
4 Kom korender eller rosiner i og smag til med salt.
5 Grill koteletterne ca 5 min på hver side.
Pensl dem evt med mere olie og drys med lidt salt.
Læg koteletterne på tallerkner og hæld sovs ved den ene side.
TIPS
Hvis sovsen bliver for tyk, kan du spæde den med lidt vin.
Opdateret: 02/09/2026