Svinekam med syltede rønnebær

 

Svinekam med syltede rønnebær 

 

Pluk klaser af efterårets klare, røde rønnebær og sylt dem med lidt cognac. Når mørket så sænker sig, kan du forgylde denne saftige steg med herligt rønnebærsyltetøj.

Tilberedningstid: 2 timer, heraf 1½ time i ovnen. til 4 portioner.

 

# Ingredienser

1¼ kg svinekam, uden svær, med ben

2 tsk salt

2 tsk groft stødt sort og rosépeber

½ tsk timian

5 dl godt modne og saftige rønnebær

1½ dl vand

3 dl sukker

2 spsk cognac / brandy

 

Serveringsforslag: Råstegte kartofler og ærter eller haricots verts.

 

Svinekam med syltede rønnebær

 

* Tilberedning

Skær spæklaget på svinekammen i rudemønster med ½ cm dybe snit.

Bland salt, peber og timian og gnid det med blandingen.

Læg stegen på et ovnfast fad og sæt et stegetermometer i.

Steg kødet ved 175°C til termometret viser 80°C, ca 1½ time.

 

Rens og skyl rønnebærrene.

Læg dem i en kasserolle, hæld vand på så det dækker og giv det et hurtigt opkog.

Hæld vandet fra.

 

Kog vand og sukker og lad lagen koge nogle min.

Skum den og lad den køle noget.

Kom rønnebærrene i sukkerlagen og

lad dem koge til lagen er trukket ind i dem, ca 20 min.

Skum hvis det behøves.

 

Tag gryden fra varmen, hæld rønnebærsyltetøjet i en skål og lad det køle.

Tilsæt cognac og hæld det i en serveringsskål.

 

Lad stegen hvile i 10-15 min inden den skæres i ikke alt for tynde skiver.

Pisk stegeskyen med lidt vand.

Varm skyen i en kasserolle og server den til.

 

TIPS

Vælg gerne rønnebær fra dyrket røn, da de giver en mildere smag.

Rønnebær, der vokser vildt, smager en smule mere surt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 03/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙