Prøv noget nyt og anderledes i stedet for frugtsalat. En herlig læskende frugtsuppe, cremet i konsistensen og med en god eftersmag af honning og søde krydderier.
Tilberedning: 15 min + mindst 1 time til køling
# Ingredienser
4 portioner:
• ½ netmelon eller honningmelon
• 2 ferskner
• 2 æbler
• 2 spsk honning
• ½ l yoghurt naturel
• 1 tsk kanel
• ½ tsk muskat
• citronmelisse eller mynte
Serveres som dessert eller som et svalende mellemmåltid.

* Tilberedning
1 Skræl melonen og skær den i mindre stykker.
Skyl ferskner og æbler, skræl dem og fjern sten og kerner.
Skær også dem i mindre stykker.
2 Bland frugten med honning, yoghurt og krydderier i en mixer
eller køkkenmaskine.
Kør det hele til en jævn suppe.
3 Stil suppen i køleskabet i mindst 1 time og lad den blive rigtig kold.
Lige inden serveringen pyntes den med blade af citronmelisse eller mynte.
TIPS
Prøv gerne med andre frugter end dem, der står i opskriften.
Brug hvad du har, eller hvad sæsonen byder på hos grønthandleren eller på torvet.
Opdateret: 20/08/2026