Stegte kyllingelår på amerikansk

 

Stegte kyllingelår på amerikansk

 

Ingen kan lave stegt kylling, "fried chicken", som amerikanerne, noget som ikke mindst vises af de amerikanske kyllingerestauranter, der dukker op overalt i Europa. Byd på USA-fest for vennerne.

Tilberedningstid: 30 min. 4 portioner

 

# Ingredienser

4-8 kyllingelår, ca 750 g

¾ dl hvedemel

2-3 spsk smør eller margarine

salt og sort peber

600 g zucchini (squash)

200 g ærter

4 citronbåde

 

Serveres med pommes frites, stegte kartofler eller pasta.

 

Stegte kyllingelår på amerikansk

 

* Tilberedning

Skrab eventuelt kyllingelårene, men tør dem ikke, de bør være en anelse fugtige.

Hæld hvedemel i en pose, kom lårene i og ryst posen, så melet sætter sig over det hele.

 

Brun fedtstoffet i en stor stegepande til svag gylden farve,

læg kyllingen i og steg den over knapt middelvarme, så stegningen ikke går for stærkt.

Vend stykkerne og steg den anden side.

 

Læg et låg næsten helt over, der skal være et lille hul, og steg lårene brune og sprøde, ca 20 min.

Drys med salt og mal peber over mod slutningen af stegningen.

 

Skær zucchinien i 2 cm tykke skiver og del dem i kvarte.

Kog lidt vand og kog zucchinistykkerne i ca 3 min.

Kom ærterne i og kog i yderligere 2 min.

Server kyllingen med grønsager og citronbåde.

 

TIPS
Du kan få kyllingestykkerne mere sprøde ved at bytte ¼ af hvedemelet ud med rasp.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 29/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙