
Sidst på sommeren og om efteråret høres vildændernes susen hen over søer og marker. Så er jagten på dem lovlig, og du har mulighed tor at servere en meget dejlig delikatesse.
Tilberedningstid: 1 time 10 min, heraf 40 min i ovnen. Til 4 portioner
# Ingredienser
2 vildænder a 700 g, med lever, hjerte og kråse
2 tsk salt
½ tsk hvid peber
3 spsk smør eller margarine
3 dl kødbouillon
1 dl rødvin
1½ dl piskefløde
1 spsk hvedemel
2 tsk ribsgelé
200 g moreller eller syltekirsebær
3 cl portvin
Serveringsforslag:
Kartofler eller aspargeskartofler vendt i smør, endivesalat og ribsgelé.

* Tilberedning
Skyl ænderne godt under rindende vand og tør dem af.
Krydr dem ind- og udvendig med salt og peber.
Brun 2 spsk af fedtstoffet i en stegegryde til det har fået fin farve.
Læg ænderne i med brystet nedad og brun dem langsomt på alle sider.
Kom lever, hjerter og kråse i, mod slutningen af stegetiden og brun det let.
Sæt gryden i ovnen og steg uden låg i 30-40 min.
Spæd og øs et par gange med bouillon og rødvin.
Prøv med en kødnål om ænderne er færdige.
Saften, der pibler ud, skal være rosa eller hvid.
Tag ænderne op og pak stanniol om dem.
Si stegeskyen ned i en kasserolle, passér leveren gennem en si og rør den i skyen.
Spæd med fløde og lad det koge et par min.
Rør melet ud i lidt vand og jævn skyen.
Smag til med salt, peber og ribsgelé.
Pres kirsebærstenene ud med en blomsterpind.
Svits hurtigt bærrene i resten af fedtstoffet samt portvinen.
Tranchér ænderne ved at skære lår og bryststykker af.
Skær brystet i pæne, skrå skiver og læg dem på et varmt serveringsfad eller
tallerkner sammen med lårstykkerne.
Fordel kirsebærrene rundt om og server med sovsen til.
TIPS
Du kan også anvende konserverede kirsebær.
Som vildtkød kan bruges fx hare, elg, rensdyr, hjort, rådyr, vildsvin eller mager okse.
Opdateret: 30/08/2026