Stegt flæsk med løgsovs

 

Stegt flæsk med løgsovs

 

Noget salt og noget sødt bliver ofte brugt sammen i madlavningen. Kombinationen findes også i denne ret, hvor flæskets salte smag forener sig med løgets blide sødme.

Tilberedningstid: 30 min til 4 portioner:

 

# Ingredienser

8-12 skiver saltet flæsk

½-1 spsk smør eller margarine

paprika

 

Løgsovs:

3 løg

1 tsk sukker

3 spsk hvedemel

4-5 dl mælk

½ tsk salt

hvid peber

2 tsk soya

 

Servér flæsk og løgsovs hver for sig med pillekartofler til.

 

Stegt flæsk med løgsovs

 

* Tilberedning

1 Steg flæsket i lidt fedtstof så det bliver gyldent, og sværen bliver sprød.

Drys lidt paprika på hvis det ikke vil tage farve.

Beregn ca 6 min til stegningen. Tag flæsket op og hold det varmt.

 

2 Skræl løgene, del dem og skær dem i tynde skiver.

Svits løgene i fedtstof til de har fået farve og er blevet bløde.

 

3 Drys sukker og hvedemel over.

Rør omhyggeligt i det og hæld mælken på, lidt ad gangen.

Lad det hele koge under omrøring.

Lad sovsen simre under låg i 3-5 min ved svag varme.

 

4 Smag sovsen til med salt, hvid peber og soya.

Sovsen skal ikke være for salt, da flæsket jo også er salt

 

TIPS

Retten bliver ekstra lækker med stegte skiver af æble til.

Steg nogle skiver æble, med skræl men uden kernehus, over svag varme.

Vælg nogle syrlige, faste æbler.

Top 5 liste for bedste syrlige æblesorter:

1. Wellant
2. Elstar
3. Aroma

4. Santana

  • og den tidlige:
    5. Discovery

De bedste søde æblesorter:

1. Bellida
2. Gala

3. Mutzu 



 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 31/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙