Stegt due med asparges

 

Stegt due med asparges

 

Når du er klar til en rigtig mesterprøve i køkkenet, skal du prøve stegt due. Duen har mørt og dejligt kød og denne ret bliver ekstra festlig, hvilende på asparges og velsmagende croutoner.

Tilberedningstid: 1½ time. 4 portioner

 

# Ingredienser

4 duer, ca 1 kg

3 spsk smør eller margarine

½ tsk salt

sort eller hvid peber

½ dl rødvin

4 skiver hvidt brød

1 dåse grønne asparges, 400 g

 

Sovs:

2 dl klar bouillon (consommé)

1½ dl piskefløde

2 spsk hvedemel

1 spsk ribsgelé

 

Serveringsforslag:

Små stegte kartofler, syltede løg og ribsgelé.

 

Stegt due med asparges

 

* Tilberedning

Skyl duerne godt og tør dem.

Brun noget af fedtstoffet i en stegepande, kom duerne i med brystet nedad

og brun dem godt hele vejen rundt.

Kom duerne i en gryde, drys med salt og peber.

 

Hæld vin på og lad duerne simre under låg til kødet er mørt og gennemstegt,

ca 20 min. Mærk med en kødnål om kødet er færdigt.

 

Tag duerne op og lad dem hvile på et skærebræt.

Hæld bouillonen i gryden, rør fløde og mel sammen og hæld jævningen i gryden.

Lad det hele koge op under omrøring og· lad sovsen simre 5 min uden låg.

Kom gelé i og smag til.

 

Skær skorperne af brødet og steg skiverne i resten af fedtstoffet til de er gyldne og sprøde.

Hæld asparges med væde i en kasserolle og varm det, men lad det ikke koge.

 

Skær brystkødet af duerne og skær det i 3-4 skiver.

Lad aspargesene dryppe af.

Læg croutonerne på tallerkner, anret asparges og duebryst på og hæld lidt sovs over.

 

TIPS

Brug kun brystkødet fra duerne. Af resten af kødet kan du lave en bouillon med grønsager.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 30/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙