
En rigtig engelsk lunch består ofte af kødpie, gerne sammen med et glas godt øl på en pub i nærheden af jobbet. Steak and kidney pie er en rigtig klassiker, og den skal være kraftigt krydret.
Tilberedningstid: 1¼ time, heraf 30-40 min i ovnen. 6 portioner
# Ingredienser
3 dl hvedemel
1 tsk salt
100 g smør eller margarine
1 æg
3 spsk vand
Fyld:
500-600 g oksekød, f.eks. inderlår
200-300 g kalvenyre
2 spsk hvedemel
salt og peber
2 løg
100 g champignoner
2 spsk smør eller margarine
2 dl kødbouillon
2 dl rødvin
1 laurbærblad
Serveres med kartofler eller løse ris og kogte grønsager,
fx grønne bønner, rosenkål eller broccoli.

* Tilberedning
1 Hak mel, fedtstof og salt sammen.
Pisk æg og vand sammen, tag lidt fra til pensling og kom resten i dejen.
Arbejd hurtigt dejen sammen og stil den koldt.
2 Afpuds kød og nyre. Skær kødet i 2 cm store terninger og nyren i skiver.
Vend det hele i mel krydret med salt og peber.
3 Rens løg og champignon og skær begge dele i skiver.
4 Brun kød og nyre i fedtstof i en stegepande.
Tag det af panden og brun derefter løg og champignoner.
5 Læg kød og nyre tilbage og spæd med bouillon og vin.
Tilsæt laurbærblad og lad det koge op.
Hæld blandingen i et ovnfast fad med høje kanter og lad det køle.
6 Rul piedejen ud, pensl formens kanter og dæk med dejen.
Skær overflødigt dej af og tryk pielåget godt fast mod formens kant.
7 Skær nogle huller i dejen og dekorer evt med det udskårne dej
formet til blade eller lignende, pensl med æg.
Bag pien ved 225°C i 30-40 min, til pien er sprød og gylden.
TIPS
Du kan bruge en færdig butterdej i stedet for piedejen.
Rødvinen kan evt. byttes ud med bouillon.
Opdateret: 07/09/2026