
Brug dem som natmad eller byd vennerne hjem efter en aften i biografen eller i teatret. Parat til at blive varmet venter piroggerne med det spændende fyld på at blive serveret.
Tilberedning: 50 min, heraf 20 min i ovnen. Piroggerne er fryseegnede. Til 10 pirogger
# Ingredienser
5 plader frossen butterdej
æg til pensling
Fyld:
½ dåse bønnespirer
50 g champignon
1 lille porre
1 stilk blegselleri
1 spsk majsolie
100 g hakket oksekød
2 spsk kinesisk soya
1 spsk sherry
2 tsk maizenamel
salt og peber
tabasco
Server en frisk tomatsalat til.

* Tilberedning
Skyl bønnespirerne under rindende koldt vand, klap dem tørre i et viskestykke og læg dem i køleskabet.
Rens champignonerne og skær dem samt porre og blegselleri i fine skiver.
Svits dem nogle min i olie. Kom farsen i og brun den let.
Tilsæt bønnespirerne, spæd med soya og sherry og jævn med maizenamel udrørt i lidt koldt vand.
Krydr med salt, peber og et par dråber tabasco. Lad blandingen køle.
Lad dejen tø og rul den ud efter anvisningen på pakken.
Skær hver længde i 4 stykker.
Fordel fyldet på halvdelen af dejstykkerne.
Pensl kanterne med vand.
Dæk med resten af dejstykkerne og tryk kanterne sammen med en gaffel.
Læg piroggerne på en plade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.
Bages i ca 20 min på midterste rille ved 200 °C til de er gyldne.
Server dem varme.
TIPS
Piroggerne kan laves i forvejen og bages før serveringen.
De kan også fryses ubagte.
Opdateret: 24/08/2026