Kartofler, der har fået lov at dampe møre i bouillon, får en fyldig og dejlig smag - udsøgte i al sin enkelhed og perfekte til kød som fx. oksebryst. Det bliver et fint og godt måltid.
Tilberedningstid: 2 timer, heraf 1 time til kogning. 4 portioner
# Ingredienser
1 kg sprængt oksebryst uden ben
2 laurbærblade
2 nelliker
5 hvide peberkorn
5 grønne eller sorte peberkorn
10-12 kartofler
2-3 gulerødder
2-3 porrer
1 dl hakket persille
1 spsk smør eller margarine
Serveres med flere slags sennep samt ribs-, rønnebær- eller hybengelé.

* Tilberedning
Læg kødet i en ret lille gryde. Tilsæt vand så dt dækker kødet.
Tag kødet op og lad vandet koge op.
Stik et stegetermometer i kødet, kom kødet i gryden og tilsæt krydderier.
Lad det koge op, dæmp varmen og lad kødet simre under låg til termometret viser 75-80°C.
Tag gryden fra varmen og lad den stå på fx en bordskåner i ca 15 min.
Så sker der en skånsom efterkogning.
Hæld 3-4 dl af bouillonen (kogevandet) fra, si den og hæld den i en kasserolle.
Skræl kartofler og gulerødder, skær kartoflerne i 4 både og gulerødderne i 1½ cm tykke skiver.
Kog kartofler og gulerødder i bouillonen i ca 5 min.
Rens porrerne og skær dem i centimeter tykke skiver, kom dem i kasserollen og
kog grønsagerne i yderligere 3-4 min.
Drys persille over og kom lidt fedtstof i.
Skær kødet ud og varm det oven på grønsagerne, hvis det er blevet koldt.
TIPS
Skift evt gulerødderne ud med et stykke selleri.
Skræl det med en kniv, skær det i centimeterstore terninger og kog dem i 6-8 min.
Opdateret: 08/09/2026