Spansk rødspætte

 

Spansk rødspætte 

 

Rødspætten plejer vi ellers at regne for noget rigtig dansk, men denne gang serveres fisken i spansk forklædning. Den får en sydlandsk smag af oregano, hvidløg og kapers.

Tilberedning: 30 min + 30 min til marinering

 

# Ingredienser

4 portioner:

• 500-600 g rødspættefileter

• ½ dl citronsaft

• 1 lille løg

• 3½ spsk olivenolie

• 1-2 fed hvidløg

• 12-15 grønne oliven med pimentofyld

• 2 spsk hakket persille

• 1 spsk kapers

• ½ tsk oregano

 

Serveres med løse ris eller kartoffelmos og en grønsagsblanding

af forskellige peberfrugter samt majs.

 

Spansk rødspætte

 

* Tilberedning

1 Stik mange huller i fisken med en gaffel eller en kødnål.

Hæld citronsaften over og lad fisken trække i ca 30 min.

 

2 Pil løget og skær det i skiver.

Varm 1½ spsk olie i en kasserolle, kom løg i og pres hvidløg over.

Svits løgene sammen med oliven, persille, kapers og oregano.

 

3 Læg fisken i et ovnfast fad.

Fordel olivenblandingen over den og hæld resten af olien over.

 

4 Kog fisken i ovnen ved 175°C i ca 20 min.

Fisken er gennemstegt, når den er helt hvid.

Server retten rygende varm.

 

TIPS

Flåede, hakkede tomater svitset sammen med løgene

smager også godt blandet i sovsen.

Du kan også bruge torskefileter til denne opskrift.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙