Blæksprutter er for mange en usædvanlig ingrediens, men omkring Middelhavet indgår de i en mængde retter. Den mangearmede fisk giver dig både spændende ringe til at pynte med og noget at tygge på.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
4 portioner:
• 8-12 små blæksprutter, ca 400 g
• 3 spsk olivenolie
• 3-4 fed hvidløg
• 1 dåse flåede tomater
• ¾ tsk salt
• 1 laurbærblad
• ½ tsk timian
• et par dråber tabasco
• 300 g pasta, f.eks. spaghetti
Server med reven parmesanost og citronbåde til.

* Tilberedning
1 Er blæksprutterne frosne, skal de tø, fjern den tynde skive midt i kroppen og
skyl dem godt.
Skær kroppen i ½ cm tykke skiver og gem også armene.
2 Varm 2 spsk af olivenolien og svits blæksprutten så den bliver let brunet.
Pres hvidløget og rør det i sammen med tomater, salt, laurbærblad og timian.
Dryp med lidt tabasco og lad. sovsen simre uden låg 10-15 min.
3 Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisningen på pakken.
Hæld pastaen i et dørslag og spul den med varmt vand.
4 Varm 1 spsk olivenolie i gryden, læg pastaen tilbage og lad den blive rigtig varm.
Fordel pastaen i dybe tallerkner, hæld blæksprutten over og server.
TIPS
Du kan anvende enten friske eller frosne blæksprutter.
Tag den tynde skive midt i kroppen ud, så kan du skære kroppen i ringe.
Skiven kan du tørre og sætte i fugleburet, så kan fuglen hvæsse næbbet på den.
Opdateret: 19/09/2026