Skotsk farsbrød

 

Skotsk farsbrød

 

I Skotland har man en tradition med at gemme hele, kogte æg i maden. Her lægges hele, kogte æg inden i et farsbrød, og hele herligheden åbenbarer sig som en flot dekoration på tallerkenen.

Tilberedningstid: Ca 1¼ time, heraf 50-60 min i ovnen. til 4 portioner

 

# Ingredienser

4 æg til fyld

3 spsk rasp

2 dl mælk

500 g hakket kød fx kalv og flæsk

1 æg

1 tsk paprika

1 tsk salt

smør eller margarine til formen samt til pensling

 

Serveres med kartoffelmos, ærter, salat og en svampesovs.

 

Skotsk farsbrød

 

* Tilberedning

Kog æggene til fyldet i 6 min. Lad dem køle i koldt vand.

Pil dem.

 

Lad raspen trække i mælken i ca 10 min.

Bland hakket kød, æg, paprika og salt sammen.

Tilsæt den udblødte rasp og rør det hele godt sammen.

 

Bred halvdelen af farsen ud i et ovnfast fad.

Læg de kogte æg i en række på farsen.

Dæk med resten af farsen.

Tryk den omhyggeligt til i kanterne.

Bag farsbrødet ved 175°C i ca 50-60 min.

Pensl med smeltet fedtstof et par gange under bagningen.

 

TIPS

Farsbrødet smager også godt koldt som pålæg.

Eller server det på en buffet.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 10/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙