Skinkemousse med aspargessovs

 

Skinkemousse med aspargessovs

 
Dette er en rigtig eksklusiv anretning for virkelige lækkermunde. En blød og let skinkemousse omgivet af aspargessovs, alt følsomt tilberedt af de aller fineste råvarer.
Tilberedningstid: 1 time 10 min, heraf 20-25 min i ovnen. Retten er fryseegnet

 
# Ingredienser
Til 4 portioner:
2 skalotteløg
1 spsk smør eller margarine
250 g røget skinke
1½ dl piskefløde
2 æggehvider
salt og peber
smør eller margarine til formene

 
Aspargessovs:
400 g grønne asparges eller 2 pk dybfrosne asparges a 200 g
1½ dl piskefløde
2 æggeblommer
½ citron
salt og peber

 
Serveres som forret eller som en nem og let frokostret.

 
Skinkemousse med aspargessovs

 
* Tilberedning
Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Svits dem i lidt fedtstof og lad dem køle.
Kør skinken i en blender og bland den derefter i en skål med løgene.

 
Pisk fløden og kom den i skålen.
Pisk æggehviderne til hårdt skum og tilsæt dem samt salt og peber.
Smør 4 ovnfaste forme og fordel massen i.
Stil dem i vandbad i ovnen ved 175°C i 20-25 min.

 
Kog friske asparges ca 10 min eller kog frosne efter anvisningen på pakken.
Gem 8 hoveder.
Kør resten i en blender sammen med fløde og æggeblommer.
Pres citronsaft i og kom salt og peber i.

 
Varm sovsen på svag varme til den begynder at simre.
Anret skinkemoussen på 4 asietter og fordel sovsen rundt om.
Dekorér med aspargeshovederne og server straks.

 
TIPS
I stedet for asparges kan du bruge grønne ærter, brug da lidt mindre mængde.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 03/10/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙