Sild i sursød sovs

 

Sild i sursød sovs 

 

Sild er billig og sund mad, som med denne her sovs får en helt ny smag. Med inspiration fra Østen steges sildene sprøde og lægges derefter i en sursød sovs med tomater og løg. Godt og anderledes.

Tilberedning: 40 min

 

# Ingredienser

4 portioner:

1 kg sild

2 tsk salt

1 dl rasp eller rugmel

3-4 spsk smør eller margarine

 

Sovs:

2 løg

1 spsk smør eller margarine

1 dåse flåede tomater

3 spsk eddike

3 spsk sukker

salt og peber

3 spsk fint hakket persille

 

Serveres med kartoffelmos, agurk i strimler samt radiser.

 

Sild i sursød sovs

 

* Tilberedning

1 Rens og skyl sildene, skær hovederne af men lad rygbenet sidde.

Skær 2-3 snit i ryggen, så bliver sildene lettere gennemstegte.

Salt sildene og lad dem ligge lidt.

 

2 Pil og hak løgene og svits dem i fedtstof i en kasserolle til

de er gennemsigtige men ikke brune.

Tilsæt de flåede tomater og lad sovsen simre uden låg i 10-15 min.

 

3 Kog eddike og sukker, så sukkeret bliver opløst.

Smag sovsen til med blandingen samt med salt og peber,

så sovsen får en kraftig sursød smag.

 

4 Vend sildene i rasp eller rugmel og steg dem i fedtstof 4-6 min på hver side.

Rør persillen i sovsen, hæld den i et serveringsfad og anret sildene ovenpå.

 

TIPS

En god variation er sennepspanerede sild.

Vend sildene i sammenpisket æg, der blandes med 2 spsk sennep.

Vend dem derefter i rasp.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙