Rösti

 

Rösti 

 

Kartofler er en af vores mest anvendelige råvarer. Rösti er en schweizisk kartoffelkage, som kan serveres med eller uden kød, men gerne med en salat.

Tilberedning: 20 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

8-10 kartofler

1 stort løg

1 tsk salt

3 spsk margarine

3 dl reven ost

 

Serveres til stegt kød eller flæsk og med en grøn salat.

 

Rösti

 

* Tilberedning

Skræl kartoflerne og løget.

Hak løget fint og riv kartoflerne på den grove side af et rivejern eller kom dem i en køkkenmaskine.

 

Bland kartofler, løg og salt.

Opvarm to stegepander, portionen er for stor til en, og brun margarinen.

Steg kartoffelblandingen i ca 8 min. Rør i den ind imellem.

Rør den revne ost i og tryk röstien til.

Steg den herefter under låg i ca 5 min, så den bliver pæn brun på undersiden.

 

Vend röstien og lad den stege 5 min på den anden side.

Det er lettere at vende den, hvis man fx deler den i fire stykker og vender et ad gangen.

Rösti skal serveres sprød og nystegt, så smager den bedst.

 

TIPS

Rösti kan også serveres som vegetarisk ret sammen med grøn salat.

Opskriften rækker da ikke til flere end 2-3 personer.

Man kan erstatte halvdelen af løget med purløg.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 22/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙