Romfromage med bær

 

Romfromage med bær

 

Hjemmelavet fromage er noget helt andet end butikkernes pulvere.

Fromage var en ret almindelig dessert før i tiden. I denne opskrift har den fået et moderne tilsnit med rom og valnødder.

Tilberedning: 30 min + 2½ time i køleskab

 

# Ingredienser

til 6 portioner:

• 3 æg

• ½ dl sukker

• 1 dl Jamaica rom

• 50 g valnøddekerner

• 50 g mørk chokolade

• 5 blade husblas

• 3 dl piskefløde

Fyld:

• 1 l friske eller frosne bær, f.eks. jordbær, blåbær eller hindbær.

 

Server fromagen anrettet på et fad eller i portionsglas.

 

Romfromage med bær

 

* Tilberedning

1 Skil æggeblommer og æggehvider.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt.

Tilsæt rom og hakkede valnødder. Riv chokoladen i blandingen.

 

2 Læg husblassen i koldt vand i ca 10 min.

Kram vandet af og smelt den over svag varme.

Rør den i ægge- og sukkerblandingen i en tynd stråle.

 

3 Pisk fløden og rør den i blandingen.

Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend dem forsigtigt i.

 

4 Hæld blandingen i en randform, der er skyllet i vand, og 

stil den koldt til fromagen er blevet stiv, ca 2½ time.

Dyp formen hurtigt i varmt vand og vend fromagen ud på et serveringsfad.

Kom bær i hullet.

 

TIPS

Fromagen kan også serveres i portionsglas, den stivner da hurtigere.

Den kan med fordel tilberedes dagen før serveringen.

Jamaica rommen kan erstattes af romessens efter behag.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 20/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙