Vores danske kokke er meget dygtige til at gøre almindelig festmad ekstra spændende. Til en dejlig saftig roastbeef serverer du her friterede løgringe og ovngratinerede tomater.
Tilberedningstid:1½ time, heraf 1 time i ovnen. 4 portioner
# Ingredienser
1 kg velhængt roastbeef
tynde spækskiver
4-6 mellemstore løg
1 dl hvedemel
1 dl lyst øl
1 æg
¾-1 l olie
4 tomater
1 spsk fint hakket persille
1 spsk reven parmesanost
2 tsk rasp
1-2 spsk smeltet smør eller margarine
1 tsk salt
Serveringsforslag:
Stil flere forskellige slags sennep frem samt salt- og peberkværn.
Byd også kartofler eller kartoffelmos til.

* Tilberedning
1 Dæk roastbeefen med store spækskiver og snør den med bomuldsgarn,
så den bliver til en jævn tyk, aflang rulle. Sæt et stegetermometer i stegen.
2 Steg roastbeefen ved 200°C i ca 1 time eller til termometret viser 60°C,
så er kødet meget rødt. Tag stegen ud og læg den på et skærebræt.
Dæk den med folie, så den holder sig varm.
3 Skær løgene med skræl i ½ cm tykke skiver.
Fjern skrællen og del skiverne til ringe.
Pisk mel og øl sammen til en jævn dej.
Tilsæt æg og 1 spsk olie.
4 Varm olien i en lille gryde til ca 175°C.
Læg 4-5 løgringe i frituredejen ad gangen.
Tag dem op med en gaffel og lad dem dryppe af.
Kom dem derefter i olien og friter dem sprøde, ca 2 min.
Lad ringene dryppe af på flere lag køkkenrulle.
5 Skær tomaterne midt over og stil dem på en plade.
Rør persille, ost, rasp og smeltet fedtstof sammen.
Fordel blandingen på tomaterne og sæt dem 1 ovnen ved grillvarme i nogle min.
Overfladen skal være varm uden at tomaterne falder sammen.
6 Fjern snor og spæk fra kødet og drys med salt.
Skær roastbeefen i pæne skiver og server.
TIPS
Ekstra sprøde løgringe får du, hvis du til sidst vender en stiftpisket æggehvide i frituredejen.
Opdateret: 07/09/2026