Her serveres roastbeef på italiensk facon. En anretning der kan sammenlignes med en eksklusiv udgave af moussaka. Roastbeefen får nemlig selskab af hakket kød og aubergine.
Tilberedningstid: ca 2 timer. til 4 portioner
# Ingredienser
2-3 auberginer
1 tsk salt
1 dl hvedemel
1 tsk paprika
2 spsk olivenolie
8 tynde skiver roastbeef, ca 200 g
1 løg
1 spsk smør eller margarine
200 g hakket oksekød
2-3 tsk basilikum
8 skiver mild ost
Serveres varm med løse ris og fint hakket peberfrugt eller kold med lun flute.

* Tilberedning
Skyl auberginerne og skær stilkene af.
Skær dem i skiver på langs, så der sammenlagt bliver 12 skiver.
Læg skiverne på et skærebræt og drys dem med salt.
Lad dem stå 1 time, så noget af væden trækker ud.
Tør skiverne godt med køkkenrulle.
Bland hvedemel og paprika i en dyb tallerken.
Vend skiverne i melblandingen og børst overflødigt mel af.
Varm olien op. Steg skiverne til de har fået fin farve, ca 4-5 min.
Steg også roastbeefskiverne, til de er blevet gyldne.
Læg 4 af skiverne i et smurt ovnfast fad og dæk med 4 skiver roastbeef.
Pil og hak løget fint. Svits det et par min på en stegepande.
Smuldr det hakkede kød i og svits det hele 1-2 min.
Fordel blandingen over roastbeefen og krydr med halvdelen af basilikummen.
Læg 4 skiver aubergine over og dernæst de 4 sidste skiver roastbeef
ovenpå auberginerne.
Læg derefter 4 skiver ost, fire skiver aubergine og til sidst 4 skiver ost.
Drys med resten af basilikummen.
Gratineres ved 250°C i ca 20 min.
TIPS
De, der holder af hvidløg, kan hakke 1-2 fed hvidløg fint
og lægge dem oven på det første lag roastbeef.
Opdateret: 06/09/2026