
Risene får deres fine smag af at koge sammen med løg og bouillon. Her serverer du dem med en dejlig, sovs af "havets kylling", tunen. Retten kan med fordel serveres til en buffet.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
4 portioner:
• 1 spsk olie, gerne olivenolie
• 1 løg
• 4 dl ris
• 8 dl vand eller 2-3 dl hvidvin + 5-6 dl vand
• 1 bouillonterning med grønsagssmag
• ½ tsk salt
• 1 porre
• 2 dåser tun i olie eller vand
• 1½ dl piskefløde
• lidt klippet dild
• ristede mandler med skal
Serveres med tomatsalat og lunt brød.

* Tilberedning
1Hæld olien i en tykbundet kasserolle.
Pil løget, hak det meget fint og kom det i kasserollen.
Varm det hele under omrøring, tilsæt ris og svits det nogle min over middel varme.
2 Hæld vandet i og kom bouillonterning og salt i.
Kog risene under låg i ca 18 min og smag dem til med salt.
3 Rens og skyl porren godt, skær den i centimetertykke skiver
og læg dem i en kasserolle.
Tilsæt tunen med en del af væden samt fløde og dild.
4 Lad sovsen simre 5 min under låg og rør i den nu og da.
Drys mandler over risene og server dem med tunsovsen.
TIPS
Rist mandlerne på en plade i ovnen eller kom dem i mikroovnen på fuld effekt i ca 4 min, så de bliver tørre og får lidt farve.
Opdateret: 20/09/2026