Koriander og thailandsk fishsauce giver denne omelet en meget fin og særpræget smag. Opskriften stammer fra Hua Hin ved Siambugten i Thailand, der er berømt for sine retter med fisk og skaldyr.
Tilberedning: 30 min. Til 4 portioner
# Ingredienser
1 fed hvidløg
4 spsk fint hakket løg
6 spsk friske blade af koriander eller persille
2 spsk olie
300 g rejer
6 tsk fishsauce
1 tsk sukker
sort peber
6 æg
Serveres som frokostret med lun flute eller ristet brød.

* Tilberedning
Pil hvidløgsfeddet.
Stød det i en morter sammen med løg og nogle koriander- eller persilleblade.
Varm halvdelen af olien i en stegepande.
Kom den stødte løgmasse i og svits den til den bliver lysebrun.
Hak rejerne groft og bland dem med det hakkede løg.
Smag til med 1 tsk fishsauce, sukker og nymalet sort peber.
Lad det blive varmt og hæld derefter blandingen over i en skål.
Pisk æggene sammen med resten af fishsaucen.
Varm resten af olien i stegepanden og lad den blive meget varm.
Hæld æggemassen i og bag den et øjeblik.
Hæld rejefyldet i midten, når omeletten begynder at blive fast og cremet.
Bøj kanterne på omeletten, så den bliver firkantet.
Vend den og steg den et øjeblik på den anden side, så den bliver fast og får lidt farve.
Anret omeletten og pynt med koriander eller persille.
TIPS
Fishsauce indgår i en mængde thailandske retter og giver en speciel smag til såvel kød og fisk som til æg og grønsager.
Den kan købes i butikker, der handler med orientalske varer.
Opdateret: 22/08/2026