
Trods alverdens eksotiske påvirkninger spiser danskerne fortsat pølser med brød på Cafe Fodkold.
Meget tyder på, at det var tyske slagtere, som opfandt den varme hund eller hot-dog. I midten af 1600-tallet havde en slagter i Frankfurt succes med at sælge pølser lagt i en gennemskåret bolle, der gik under navnet dachshund, der betyder gravhund. I 1871 blev de først dachhunds solgt i New
York, og ifølge pølsehistorikere bliver den første rigtige hot- dog solgt på
gaden i den amerikanske storby i 1903.
18 år senere åbner de første danske pølsevogne i København. Den
18. februar 1921 åbner Charles Svendsen Stevns de første seks pølsevogne i
landets historie. Allerede i 1910 havde han søgt kommunen om lov til at sælge
pølser på gaden, men både lovgivning og politiske trakasserier gav afslag. Man
frygtede faldende indtægter hos restauratørerne samt uro og griseri på gaderne.
Københavnerne var vilde med at spise pølser ved de små åbne vogne,
som med tiden blev til de motoriserede pølsevogne, som vi kender i dag. I
provinsen havde Århus faktisk haft mulighed for at være den første danske by
med en pølsevogn, for i 1917 modtog de den første ansøgning på et mobilt
pølsesalg. Politiske diskussioner betyder, at kalenderen i Århus viser 1931 før
kommunen giver tilladelse til pølsevogne, men de åbner først i 1937. I
mellemtiden har borgerne i Aalborg siden 1922 og odenseanerne siden 1926 kunne
sætte tænder i en lun med brød.
"et flækket overlår mæ' alt godt fra fejebakken"
Flere af nutidens pølsevogne har - for at følge med udviklingen af
danskerne smagsløg - udvidet menukortet med krydrede ketchup og sennep samt
forskellige pølsetyper, så alle ganer kan blive tilfredse.
Og selvom antallet af pølsevogne er faldet efter grill- og
burgerbarer er kommet til, er en pølse med brød fortsat en populær spise med
mange øgenavne, hvoraf flere er fokuseret på det, som sker under bæltestedet.
En meget populær servering til "Natmad" efter en god
fest.
Se også Pølser - prøv Kogebog.dk 💘
Opdateret: 17/12/2025