Potkæs

 

Potkæs 

 

Rester af ost og osteskorper der bare ligger i køleskabet og venter på at blive spist - kender du det? Potkæs er en god måde at forvandle disse rester til et nyt, friskt og dejligt pålæg.

Tilberedning: ca 30 min + 5-6 døgn i køleskab. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

200 g osterester, gerne forskellige slags af både skæreost og smøreost

¾ dl piskefløde

½ dl cognac

1 spsk kommen

 

Serveres på rugbrød, gerne groft, sammen med radiser og skivet peberfrugt.

 

Potkæs

 

* Tilberedning

Skær paraffinskorper samt meget hårde kanter og skorper af osteresterne.

Riv osten fint på et rivejern.

Mos de bløde osterester. Bland alle osteresterne i en skål.

Rør ost, fløde, cognac samt kommen godt sammen.

Det skal blive til en jævn masse.

Kom ostemassen i en lille krukke eller skål og dæk den godt til med låg eller alufolie.

Lad potkæsen stå koldt i 5-6 døgn.

Drys lidt ekstra kommen over ved serveringen.

 

TIPS

Du kan også smage ostemassen til med hvidløg eller andre krydderurter.

Fløden i ostemassen kan erstattes af 4-5 spsk smør eller margarine.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙