Porterhouse steak

Porterhouse steak 

 
Tid: 45 min. I alt: 1½ time. 3-4 portioner

 
# Ingredienser
1-1¼ kg porterhouse steak
olie
salt, peber
100 g smør
2 fed hvidløg

 
HASSELBACK-KARTOFLER:
1 kg mellemstore skrællede kartofler
salt, friskkværnet peber
50 g smør.

 
TOMAT/LØG-GARNITURE:
1 ds henkogte tomater (½ kg dåse)
12 skalotteløg
ca, 1 tsk tørret estragon eller 1 spsk frisk
1-2 spsk persille
salt, peber.

 
TILBEHØR:
Hasselback-kartofler og tomat/løg-garniture.

 
* Tilberedning
Porterhouse steak er en tyk skive oksetyndsteg skåret af nærmest tykstegen.
Skær nogle snit langs fedtkanten, så stegen ikke krymper under stegningen.
Varm en tykbundet pande op med 1-2 spsk olie.
Aftør kødet med papir fra køkkenrullen.
Brun kødet ved kraftig varme på begge sider.
Det skal blot være let brunt og kødporerne lukket.
Tag kødet af panden og læg det på ovnristen over bradepanden.
Drys stegen med salt og friskkværnet peber.
Drys ½-1 fed knust hvidløg over.
Læg tynde skiver koldt smør over.
Stil stegen midt i ovnen ved 250°C i ca. 7-9 min.
Vend den, drys igen med salt, peber og hvidløg og fordel resten af smørret over.
Sæt stegen tilbage i ovnen 7-9 min afhængigt af tykkelse og hvor rød man ønsker den.
Tag stegen ud af ovnen og lad den hvile på skærebrættet 10 min.

 
SERVERING:
Skær kødet ud i tynde skiver på skrå og anret det på et varmt fad
omgivet af hasselback-kartofler. Giv tomat/løg-garniture til.

 
HASSELBACK-KARTOFLER:
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver,
men ikke helt igennem, se forrest på billedet.
Læg dem i et velsmurt ildfast fad.
Drys salt og peber på og fordel smørklatter øverst.
Sæt fadet midt i ovnen ved 200°C i ¾-1 time.
Dryp af og til med stegesmørret.
Tag kartoflerne ud, mens kødet steges.
Hold dem varme oven på ovnen eller over en gryde kogende vand.
Dæk med folie.
Mens kødet samler saften inden udskæringen, varmes kartoflerne i ovnen.

 
TOMAT/LØG-GARNITURE:
Hæld dåsetomater med væde i en lille gryde.
Tilsæt pillede løg, estragon, persille, salt og peber.
Småkog det hele til løgene er møre. Det tager ca. 10-15 min.

 
TIPS:
Porterhouse steak er en god ret for en mindre familie,
hvor en stor steg er for svær at komme igennem.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 17/12/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙