Pighvar med peberrod

Pighvar med peberrod 

Kogt pighvar med smeltet smør og reven peberrod hører til noget af det bedste, man kan få.

Tilberedning: 50 min, heraf 25 min i ovnen

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

1¼ kg pighvar uden hoved men gerne med rogn

1 spsk salt

½ spsk eddike

 

Til kogning:

1 l vand

1 spsk salt

5 peberkorn

1 løg

en halv gulerod

persillekviste

 

Sovs:

75 g smør

1 dl fintrevet peberrod

 

Serveringsforslag:

Kogte kartofler, evt mosede, peberrod og persillekviste.

 

Pighvar med peberrod

 

* Tilberedning

1 Skyl fisken i koldt vand, lad rognen blive siddende.

 

2 Gnid fisken med salt og eddike og lad den ligge i 15 min. Skyl den.

 

3 Hæld vand i en aflang bradepande, kom salt, peber, løg og gulerod i skiver samt persille ved.

 

4 Sæt panden i ovnen ved 175°C og lad væden simre i nogle minutter.

 

5 Læg pighvarren i panden med den mørke side op og kog den i ca 25 min, til kødet er hvidt og fast.

 

6 Tag forsigtigt fisken op med en hulske. Læg den på et fad og træk skindet af.

Pynt med persillekviste i den ene side.

 

7 Til sovsen smeltes smørret og 2-3 spsk væde fra fisken blandes i.

Server sovsen til sammen med reven peberrod og kartofler.

 

TIPS

Pighvarren kan også skæres i store stykker og koges i væden (trin 1-3) i en stor gryde ved svag varme. Beregn da ca 250 g fisk per portion.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 17/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙