
Kartofler er vores mest anvendte rodfrugt. Elsket som kogt, stegt, bagt eller som mos. Variationerne er utallige. Så prøv at servere disse let lavede persillestuvede kartofler.
Tilberedning: 45 min. Til 4 portioner
# Ingredienser
5-6 kartofler (helst nye)
½-1 spsk smør
2 dl mælk
1½ spsk hvedemel
½ tsk salt
hvid peber
½ dl persille eller evt. dild
Serveringsforslag:
Røget skinke, kogt hamburgerryg, grillet kylling eller kogt laks passer fint til stuvningen.
Til røget skinke, hamburgerryg eller kylling og de stuvede kartofler, passer det fint med øl eller rødvin. Spiser du dem til laks passer en tør hvidvin bedst.

* Tilberedning
Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i både.
Lad kartoflerne koge i 15 min over svag varme, de må ikke koge ud.
Kom smør, mælk og hvedemel i en kasserolle.
Kog op under omrøring og lad stuvningen simre 5 min under låg.
Tilsæt salt, hvid peber, hakket persille eller evt. dild og kartofler.
Varm stuvningen igennem og krydr evt. lidt mere.
Pynt med klippet persille inden serveringen.
TIPS
For en lidt mere pikant smag på stuvningen kan der tilsættes lidt reven muskatnød.
For en mere mager stuvning, kan halvdelen af mælken erstattes af 1 dl grønsagsbouillon.
Opdateret: 22/08/2026