Pasta er redningsplanken, når fantasien slipper op. Med korte pasta rør, penne, og en herlig sovs af broccoli og ost forvandler du en almindelig pastaret til en lækker og sund gæstemiddag.
Tilberedning: 40 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 200 g broccoli, frisk eller frossen
• 1 løg
• 200 g friske eller konserverede champignon
• 1 spsk smør eller margarine
• 1 tsk basilikum
• 1 tsk oregano
• ½ tsk salt
• 2 spsk hvedemel
• 4 dl mælk
• 2½ dl reven ost
• 1 dl reven parmesan
• 150 g penne
• ½ tsk salt
• 1 spsk olie til pastaen
Serveringsforslag:
En frisk tomatsalat med løg og agurk.

* Tilberedning
1 Del broccolien i små buketter og kog dem i letsaltet vand i ca 5 min.
Skræl og hak løget. Rens og skær champignoner i skiver.
2 Varm fedtstoffet i en gryde.
Svits løg og champignon med basilikum, oregano og salt.
Tilsæt broccolien.
3 Strø melet over og rør rundt.
Spæd med mælken og lad det koge op under omrøring.
Lad sovsen simre 3-5 min.
Tilsæt den revne ost og halvdelen af parmesanosten,
gem den anden halvdel til serveringen.
4 Kog pastaen i letsaltet vand efter anvisningen på pakken.
Tilsæt olien til kogevandet.
Hæld sovsen over pastaen eller server den i en skål for sig.
TIPS
De fleste velassorterede delikatesseforretninger og supermarkeder sælger frisk pasta.
Prøv eventuelt den i stedet for den tørrede.
Opdateret: 17/09/2026