Pasta med svampe og hel spinat

 

Pasta med svampe og hel spinat 

 

Pasta passer både til fest og til hverdag, serveret enten i en stor skål eller anrettet på tallerkner med en god sovs og frisk parmesanost. Netop svampe og spinat er gode råvarer, der kan købes hele året.

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

4 portioner:

300-400 g pasta, f.eks. tagliatelle eller sneglehuse

½ l vand

2-3 bouillonterninger, hønse

1 pk optøet hel spinat

200 g friske champignoner

1 spsk smør eller margarine

1 spsk fint hakket løg

1 dl creme fraiche

½ tsk salt

evt 1 fed hvidløg

 

Server med reven parmesanost.

Server gerne en grøn salat eller tomatsalat til forret.

 

Pasta med svampe og hel spinat

 

* Tilberedning

1 Lad vand og bouillonterninger koge.

Kom pastaen i og kog den efter anvisningerne på pakken.

 

2 Kram vandet ud af spinaten og skær den i mindre stykker.

Opvarm en stegepande, kom champignoner og fedtstof i og svits det

over stærk varme til det meste af væden er fordampet.

 

3 Tilsæt spinat og løg og svits det nogle min under omrøring.

Tilsæt creme fraiche og krydr med salt og evt presset hvidløg.

 

4 Lad pastaen dryppe hurtigt af i et dørslag og

fordel den derefter i varme, dybe tallerkner.

Hæld spinat- og champignonsovsen over og server straks.

 

TIPS

Spinat indeholder meget vand, og er derfor ret lang tid om at tø.

Hvis du lægger spinatpakken på en tallerken og sætter den i mikroovnen tager det blot nogle min.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 18/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙