
Festlige pastaretter værdsættes af alle med et ungdommeligt madsind og af Italiens-venner i særdeleshed. Denne pastaret er let at lave og er samtidig forholdsvis billig mad med stor næringsværdi.
Tilberedning: 40 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 250-300 g pasta, f.eks. sneglemakaroni eller skruer
• vand
• 2 tsk salt per l vand
• 1 porre
• 2 spsk olivenolie eller smør
• 1 ds muslinger i vand
• 150-250 g pillede rejer
• ½ g safran
• ½-1 dl piskefløde eller creme fraiche
• ½-1 dl hvidvin
• ½ dl grofthakket persille
Serveringsforslag: Reven parmesanost.

* Tilberedning
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken i rigeligt saltet vand.
2 Skær porren i ½ cm tykke skiver.
Varm olivenolien i en gryde og kom porren i.
Lad den blive mør under låg, ca 2 min.
3 Tilsæt afdryppede muslinger, rejer, stødt safran og fløde
og lad det hele blive varmt, det skal ikke koge.
4 Hæld pastaen i et dørslag og lad den dryppe godt af.
Hæld vinen i en gryde og varm pastaen heri.
5 Fordel pastaen i dybe, gerne varme tallerkner og
hæld skaldyrssovsen over. Drys med hakket persille.
Server pastaen med det samme med reven parmesanost til.
TIPS
Køb gerne parmesanost i stykker og riv den groft, det
giver en stærkere ostesmag.
Kog altid pastaen i rigeligt saltet vand og uden låg.
Vandet bør boble hele tiden, og man skal røre i det flere gange under kogningen,
så pastaen ikke brænder fast i bunden af gryden.
Opdateret: 17/09/2026