Pasta med salami

 

Pasta med salami 

 

Dette er en rigtig "tag hvad du har" ret, selv om det er på italiensk. Til pasta bruges ofte kraftige ingredienser til at sætte smag på anretningen, som her lidt italiensk salami.

Tilberedning: 30 min.

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

300-400 g pasta

2 løg

2 spsk olivenolie

1 gulerod

2 stilke blegselleri

150 g italiensk salami med hvidløg

2 dl vand

2 tsk bouillonekstrakt

2 spsk ketchup eller chilisovs

evt 1-2 fed hvidløg

 

Serveres med reven parmesanost og sorte oliven uden sten.

 

Pasta med salami

 

* Tilberedning

1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Pil løgene og skær dem i små terninger.

Varm olien i en gryde, kom løgene i og lad dem simre under låg over svag varme.

 

2 Skræl guleroden og skær den i små terninger. Skær sellerien i tynde skiver.

Læg grønsagerne i gryden og rør rundt.

 

3 Skær salamien i små terninger og kom også dem i gryden.

Tilsæt vand, bouillonekstrakt og ketchup og kog det hele i 10 min under låg.

Pres evt hvidløg over og smag til.

 

4 Fordel pastaen i dybe, varme tallerkner og hæld salamisovsen over.

 

TIPS

I stedet for hvidløgssalami kan du prøve med en anden af de mange slags salami,

der findes, f.eks. en med peber.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 18/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙