Pasta er det latinske ord for dej. Råvarerne er hvedemel blandet med vand. Herhjemme har vi overtaget det italienske ord pasta, da der ikke findes noget dansk ord for det.
Tilberedning: Ca 40 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 250 g tagliatelle
• 2 porrer
• 1 lille pastinak
• 2 spsk smør eller margarine
• 1 knsp safran
• 1 dl hvidvin
• 3 dl piskefløde
• ½ tsk salt
• cayennepeber
• 200 g ferskrøget laks
Serveringsforslag:
En grøn salat, reven parmesanost og grissini (brødstænger).

* Tilberedning
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakningen.
2 Rens porrer og pastinak og striml begge dele fint.
3 Svits forsigtigt porre- og pastinakstrimler i fedtstoffet så de bliver bløde.
4 Strø safran over.
Spæd med vin og piskefløde og lad sovsen koge svagt i nogle
min.
5 Krydr med salt og cayennepeber.
Vær lidt forsigtig med cayenne, den er stærk.
6 Skær den røgede laks i tynde strimler og rør dem ned i sovsen.
7 Hæld vandet fra pastaen, lad den løbe af og rør en smørklat i.
8 Server pastaen i en skål med sovsen over eller anrettet portionsvis.
TIPS
Brug gerne en grøn tagliatelle, det giver en fin farvekontrast til laksen.
Retten kan også laves af en rest kogt fersk laks.
Opdateret: 17/09/2026