Paprika svinekoteletter

 

Paprika svinekoteletter

 

I ungarsk mad skal der være meget paprika samt meget peberfrugt. Den pebrede smag og de flotte farver værdsættes helt sikkert lige så meget af dine gæster.

Tilberedningstid: 50 min. 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

4 svinekoteletter

2 spsk smør eller margarine

salt og peber

1 løg

1 spsk paprika

1½ spsk hvedemel

3 dl kødbouillon

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

1½ dl creme fraiche eller piskefløde

 

Serveres med pasta eller ris samt rosenkål eller en grøn salat.

 

Paprika svinekoteletter

 

* Tilberedning

1 Steg koteletterne i lidt fedtstof i en stegepande, 3-4 min på hver side.

Drys med salt og peber og tag derefter koteletterne op.

 

2 Pil løget og hak det eller skær det i skiver.

Svits det i resten af fedtstoffet i en stegepande. Rør paprika og mel i.

Hæld bouillonen i og lad det koge op.

 

3 Læg koteletterne i sovsen, skru ned for varmen og lad det simre under låg i ca 20 min.

Læg derefter koteletterne på et varmt fad.

 

Skyl peberfrugterne, fjern kernerne og skær frugtkødet i strimler.

Rør creme fraiche eller fløde samt peberfrugt i sovsen og lad det hele blive varmt.

Hæld sovsen over koteletterne og server.

 

TIPS

Du kan forberede retten i forvejen og blot varme den lige inden serveringen.

Den stærkeste smag i peberfrugt sidder i skillevæggene inden i frugten.

Vil du ikke have så stærk en smag, skal du derfor fjerne dem.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 02/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙