Her befinder vi os langt fra de kendte brune bønner med flæsk. I Mexico tilbereder man bønnerne i en blanding af flere slags og med mange krydderier og serverer dem til paneret og stegt flæsk.
Tilberedningstid 1½ time + 12 timer til iblødlægning. Til 4 portioner.
# Ingredienser
1 dl hvide bønner
1 dl sorte bønner
1 dl røde eller spraglede bønner
1 l vand
2 tsk salt
2 laurbærblade
1½ tsk tørret timian eller 6 spsk frisk
2 spsk olivenolie
½ lime eller citron
1 fed hvidløg
2 spsk tacosovs, stærk eller mild
1 æg
¾ dl rasp
4-8 skiver kogeflæsk, ca 400 g
¾ tsk salt
2 spsk olie
Serveres med en klat kartoffelmos, hel spinat og både af lime

* Tilberedning
Læg bønnerne i koldt vand natten over.
Skyl dem med vand og lad dem dryppe af.
Kog vand, salt, laurbærblad og 1 tsk timian.
Kom bønnerne i og lad dem koge møre, ca 45 min.
Smag på dem, de skal være lidt melede, men ikke kogt i stykker.
Lad dem dryppe godt af.
Varm olivenolie og kom bønnerne i.
Lad dem stå på svag varme til de er varme.
Pres lime og hvidløg og smag til med limesaft, hvidløg, tacosovs og ½ tsk timian.
Lad det simre under låg. Tilsæt lidt vand hvis bønnerne brænder fast.
Pisk ægget i en dyb tallerken og hæld rasp i en anden.
Vend først kødskiverne i æg derefter i rasp og drys salt på dem.
Varm olien i en stegepande, kom kødet i og
lad det blive gyldent på begge sider, ca 6 min stegning.
Server med bønnerne.
TIPS
Lav bønnerne 1 eller 2 dage i forvejen og gerne dobbelt portion.
Frys halvdelen til senere.
Opdateret: 03/09/2026