Sprøde og lækre små snitter med en herlig smag af ost og oliven. Tag dig en afslappet stund i ro og mag og nyd et par snitter sammen med et glas rødvin, en kop te eller en kop bouillon.
Tilberedning: Ca 30 min. Til 40 snitter
# Ingredienser
4 dl hvedemel
175 g smør eller margarine
1 æg
4 dl reven ost, f.eks. mozzarella
75 g oliven med rød peber
1 æg til pensling
paprika
En anden variant er at spise dem sammen med rå grønsager som fx radiser, blegselleri og agurk.

* Tilberedning
1 Hak mel og fedtstof sammen til en grynet masse.
Tilsæt æg og ost. Bland hurtigt det hele sammen til en dej.
2 Tryk dejen ud på en smurt plade til 2 stænger.
Skær oliven i skiver og fordel dem på stængerne. Buk dejkanterne op.
3 Pensl stængerne med sammenpisket æg og drys med lidt paprika.
4 Bag stængerne på midterste rille ved 225 °C i ca 15 min, eller til de er blevet gyldne.
Skær dem derefter i snitter.
TIPS
Ostesnitterne kan forberedes frem til punkt 3, og så blot bages lige før de skal serveres.
Opdateret: 22/08/2026