
Charles Maurice Talleyrand, berømt fransk udenrigsminister i begyndelsen af 1800-tallet, har lagt navn til denne anretning til ostebordet eller til dessert. Festligt og godt.
Tilberedning: Tid: ca 30 min. Til 10-15 portioner
# Ingredienser
200 g lagret ost, fx cheddar, gruyere eller danbo
200 g roquefort eller stilton
100 g hvidløgsost eller anden krydderost
2 dl piskefløde
2 spsk cognac
1½ spsk paprika
Serveres med radiser, stilke af blegselleri og peberfrugt skåret i ringe.

* Tilberedning
Riv den faste ost fint, enten i en køkkenmaskine eller på et rivejern.
Tilsæt skimmelosten og krydderosten og bland det hele godt i køkkenmaskine eller i en skål.
Spæd med fløde og arbejd blandingen·jævn og glat.
Smag til med cognac og ½ spsk af paprikaen.
Pres ostemassen sammen i en rund skål eller form, og stil den koldt til serveringen.
Vend fromagen ud på et serveringsfad og sigt 1 spsk paprika over.
TIPS
Ostene kan varieres, men fromagen bliver bedst, hvis den laves af en blanding af fast ost, skimmelost og krydderost. Den kan tilberedes flere dage i forvejen.
Opdateret: 24/08/2026