Orientalsk laksefilet

Orientalsk laksefilet

 

Typisk for den orientalske madlavning er, at råvarerne tilberedes hurtigt og skånsomt, så grønsagerne beholder spændstighed og fisken er saftig. Spændende krydderier som sesamfrø og ingefær hører også til.

Tilberedning: 40 min.

 

# Ingredienser

Til 4 portioner:

700-800 g laksefilet med skind

1 tsk salt

1 spsk majsolie

2 fed hvidløg

1 rød peberfrugt

2 gulerødder

1 stykke selleri

2 porrer

1 dåse bønnespirer, ca 440 g

2 spsk sesamfrø

2 spsk reven, frisk ingefær

2 spsk solsikkeolie

4-5 spsk soya

 

Serveres med løse ris, gerne vilde ris.

 

Orientalsk laksefilet

 

* Tilberedning

Skrab laksen og skær den i 4 stykker og salt dem let.

 

Varm majsolien i en stegepande, helst med teflon.

Læg laksen i med skindsiden nedad.

Lad den stege ved svag varme, til den netop er stegt, 15-20 min.

 

Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint.

Skær peberfrugt, gulerødder, selleri og porre i strimler.

Lad bønnespirerne dryppe af.

 

Rist sesamfrøene i en stegepande over svag varme og tag dem derefter op.

Svits hvidløg og ingefær nogle min i solsikkeolien i stegepanden.

Kom alle grønsagerne i og svits det yderligere 1 min under omrøring.

Rør soya og sesamfrø i og varm det hele.

 

Læg grønsagerne på et varmt serveringsfad eller fordel dem på tallerkner.

Læg laksestykkerne ovenpå.

 

TIPS

Laksen bliver dejlig saftig, når den kun steges på den ene side over svag varme.

Grønsagerne kan varieres efter udbud med fx bambusskud, blegselleri eller sukkerærter.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 24/05/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙