Omelet med svampe og ansjoser

 

Omelet med svampe og ansjoser

 

Svampe og ansjoser er en lidt ualmindelig men meget vellykket kombination. Den smagfulde blanding passer fint til en cremet omelet eller til tarteletter, der mildner det hele en anelse.

Tilberedning: 30 min. Til 4 portioner

 

# Ingredienser

400 g rensede svampe, blandede eller kun champignon

1 spsk smør eller margarine

8-10 ansjosfileter

2-3 dl fløde

2 spsk fint hakket persille

6 æg

3-6 spsk vand eller fløde

salt og hvid peber

smør eller margarine til stegning

 

Serveringsforslag:

Endivesalat eller grøn salat eller bondebrød.

 

Omelet med svampe og ansjoser

 

* Tilberedning

1 Hak svampene eller skær dem i skiver og svits dem bløde i lidt fedtstof.

Tilsæt ansjosfileterne og lad dem "smelte" i svampeblandingen.

 

2 Hæld fløden på og lad det hele stå og simre over svag varme i ca 15 min.

Kom persillen i. Bland hurtigt æg, væske, salt og peber sammen.

 

3 Brun lidt fedtstof i en stegepande.

Hæld æggeblandingen i og bag omeletten over stærk varme.

Rør forsigtigt med en gaffel, så ubagt masse kan løbe ned i bunden og blive bagt.

 

4 Vend omeletten ud på et fad, mens den stadig er lidt cremet og

server den sammen med svampe- og ansjosblandingen.

 

Omelet med svampe og ansjoser

TIPS

Svampe- og ansjosblandingen kan også fyldes i en vol-au-vent eller i tarteletter.

Den er også god til varme smørrebrød.

Du kan naturligvis også anvende konserverede svampe.

"Vol-au-vent" er et fransk udtryk, der betyder "flyver med vinden" Navnet hentyder til, at den franske butterdejsskal er så let og luftig, at den næsten kan blæse væk. 



  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 23/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙