Omelet med ost og broccoli

 

Omelet med ost og broccoli

 

En gylden omelet med cremet overflade duftende af æg - hvad kan vel være sundere og samtidig mere enkelt? Farverigt tilbehør som broccoli og tomat gør omeletten endnu mere festlig.

Tilberedning: Tid: 20 min til 4 portioner:

 

# Ingredienser

8 æg

8 spsk vand eller piskefløde

100 g reven ost, f.eks. emmentaler eller mozzarella

½ tsk salt

hvid peber

16-20 broccolibuketter

2 tomater

2 spsk smør eller margarine

 

Serveres med knækbrød, ost og gerne en grøn salat.

 

Omelet med ost og broccoli

 

* Tilberedning

1 Bland æg, vand, reven ost, salt og lidt nymalet sort peber sammen i en skål.

Pisk det med en gaffel og løft det lidt, så æggetrådene brister.

 

2 Kog broccolien i letsaltet vand.

Læg tomaterne i kogende vand og lad dem simre 8-10 sek.

Læg dem derefter i koldt vand, tag dem op, flå dem og skær dem i både.

 

3 Brun fedtstoffet i en tefalpande til det er lysebrunt.

Hæld omeletmassen i og bag den i 3-4 min.

Lav små huller i massen med en trægaffel, så ubagt masse kan løbe ned i pandens bund.

Pynt med broccoli og tomat og server.

 

TIPS

Da en omelet er svær at lave af for mange æg, kan du

lave denne ret af to gange og halvere ingredienserne til hver omelet.

De bliver da lettere at få pæne.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 25/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙