Okseruller med stærkt fyld

 

Okseruller med stærkt fyld

 

Disse fyldte okseruller skjuler for øjet, hvad smagsløgene får glæde af. Nemlig en overraskende og krydret blanding med ansjoser, skinke og cayennepeber.

Tilberedningstid: ca 1 time og 15 min til 4 portioner

 

# Ingredienser

8 skiver oksekød uden ben, f.eks. inderlår

1 tsk salt

1 knsp cayennepeber

8 små skiver røget skinke

1 hakket løg

2 hakkede ansjosfileter

1 spsk sennep

2 spsk smør eller margarine

2½ dl bouillon

1½ dl tomatjuice

et par sorte peberkorn

1 spsk hvedemel

½ dl vand

1 dl fløde

1 løg skåret i skiver

 

Serveringsforslag:

Kartoffelmos og kogte grønsager.

 

Okseruller med stærkt fyld

 

* Tilberedning

Læg kødskiverne på et skærebræt og krydr dem på den ene side med salt og cayennepeber.

Læg en skive røget skinke på hver kødskive.

 

Bland hakket løg, hakkede ansjoser og sennep.

Fordel blandingen på kødskiverne og rul dem sammen.

Hold hver rulle sammen med en tandstik.

 

Varm fedtstoffet og brun rullerne hele vejen rundt.

Tilsæt derefter bouillon og tomatjuice og kom peberkornene i.

Eftersteg under låg i ca 50 min eller til kødet er mørt.

 

Tag rullerne op og fjern tandstikkerne.

Læg dem på et serveringsfad og hold dem varme.

 

Jævn skyen med hvedemel udrørt i lidt vand.

Spæd med fløden og smag evt til med lidt sherry.

Hæld sovsen over rullerne og pynt med løgringe.

 

TIPS

Du kan også lægge en skive bacon, lidt ristede champignoner og

et drys persille på hver skive.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 05/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙