Med is og frugt kan du hurtigt og enkelt skabe lækre og farvestrålende desserter. Her ligger kugler af solbær-is i melonskåle omgivet af forskellige bær i flotte farver.
Tilberedning: 5 timer, heraf 4 timer i fryseren
# Ingredienser
til 8 portioner:
4 æggeblommer
3 dl piskefløde
3 dl solbærsaft
4 små meloner eller 1 stor melon delt i 8 stykker
solbær og ribs eller andre bær
citronmelisse
Kan også serveres i små glasskåle på fod, evt med en lille klat flødeskum til.

* Tilberedning
1 Pisk æggeblommerne så de bliver lidt luftige. Tilsæt fløde og saft.
2 Hæld ismassen i en ismaskine og kør til massen er blevet tyk, ca 35 min.
3 Hæld ismassen over i en aflang form.
Dæk den med staniol og stil den i fryseren i mindst 4 timer.
4 Del melonerne og fjern kernerne.
Tag isen ud af fryseren og tag den op med en ske eller isske dyppet i vand.
5 Fyld hulrummet i melonerne med is og dekorer med bær og citronmelisse.
Server straks.
TIPS
Når du hælder ismassen i ismaskinen, skal den være i gang.
Når maskinen har arbejdet færdigt, bliver isen bedst, hvis den bliver sat i fryseren i nogle timer. Lad den derefter stå i køleskabet i en halv time inden serveringen.
Opdateret: 20/08/2026